torsdag den 24. maj 2012

Legend of busyness

Et blogindlæg om mange ting.
Der sker så meget i min verden lige nu.


Lørdag d. 19:
Fik jeg besøg af Emma. Vi havde nemlig aftalt at lave et fotoshoot med hende Link cosplay fra Legend of Zelda: Ocarina of Time. Vi tog både billeder i studiet og udendørs, men vi var desværre lidt uheldige med vejret. Det var gråt og trist. Så jeg er mest tilfreds med studiebillederne.



Om aftenen tog vi ind til Aalborg, hvor vi deltog i Anime Kita's chibi arrangement. Det var en animeaften - og den bedste af slagsen :D masser af tøseanime OG POYOPOYO! ♥ cuteness ~ 




Overnatning hos Sascha og Kenny ~ 

Søndag d. 20: 
Jeg var hjemme ved Sascha og Kenny det meste af dagen. Jeg skulle hjælpe med opsætning af DKos' første blad. Det bliver så godt :) jeg glæder mig rigtig meget. Dagen stod på hygge og afslapning. 



Mandag d. 21:
Om aftenen var jeg endnu engang i Aalborg. Søde Louise blev nemlig student. Så jeg var inviteret ud og spise dejlig mad, sammen med Sascha, Kenny og Tøsen. Vi havde en rigtig hyggelig aften - især fordi Louises familie er så sød :I ♥ 



Analog billeder kommer.
Mit nye Olympus Trip 35 som jeg fik af Emma virker nemlig!
Taaaak søde Emma ♥ I love it

Tirsdag d. 22:
Så skulle jeg lige en tur forbi Viborg. Jeg var blevet inviteret til optagelses interview på Medieskolen som fotograf. Jeg syntes det gik rigtig fint. Vi sad og snakkede lidt frem og tilbage. Men jeg syntes det er svært at sige, om det gik godt nok til at jeg er kommet ind. Alle der kom ud sagde at de syntes det gik godt. Men kryds fingre for mig! :I 


Om aftenen tog jeg til Løkken med Esther, Trine og Rebekka. Vi havde pakket en engangsgrill, korteletter, kogt pasta, hvidløgsbrød og skumfiduser. Det var så dejligt at sidde på stranden og grille - selvom det tog lidt tid at få ordentlig gang i grillen. Vi rundede aftenen af med en tur i vandet. Det var koldt, men rigtig dejligt  efter en lang dag i bil.





fredag den 18. maj 2012

Dark Shadows

Onsdag tog jeg hjem til Frederikshavn, for at holde Kristi Flyvefart. Det var stille og roligt derhjemme, og altid skønt at se sine forældre og mine to dejlige katte ♥

Igår (hvor jeg stadig var i Frederikshavn), mødtes jeg med mine 3 dejlige veninder Line, Maria og Sara. Vi skulle fejre, at det snart er Saras fødselsdag. Vi tog ud og spise, og efterfølgende tog vi ind og se Tim Burtons nye film Dark Shadows.





Jeg syntes personligt at filmen var rigtig god. Men jeg tror man skal kunne lide Tim Burtons film, før den er god - for den er lige så underlig, og mystisk som mange af hans andre film. Jeg syntes dog, at der var gjort rigtig meget ud af effekterne, og de fungerede rigtig godt. Hele filmen var bygget op omkring en lidt uhyggelig stemning, men man var aldrig sådan rigtig bange. Der var kun én ting i filmen, som jeg ikke brød mig om, og det var et twist sidst i filmen - men jeg vil ikke uddybe det, da jeg mener at folk selv bør se den ;)
Kan man lide Tim Burton skal man helt sikkert se den, og hvis man er lige så uheldig som mig, at sidde ved siden af en gimpe, der skal tjekke sin Facebook midt i biografen, skal man smadre hende ♥


Idag har været en god dag. Jeg vandt nemlig skolen Fotokonkurrence. Højskolen fotojournalist team har fået gennemført en idé om at have en fotokonkurrence kørende på skolen. Vi har haft 5 konkurrencer indtil videre, med forskellige temaer. Denne gangs tema var: No flesh and blood.
Jeg vandt med billedserien: The Day Everyone Dissapeared.

Præmie
wup wup


Her til aften har jeg været i Hjørring. Der var et arrangement i parken. Simply just hyggedrikke, og musik med DJ. Hyggeligt men ikke noget specielt. 

Imorgen kommer Emma på besøg :I looove looove ♥

The Day Everyone Dissapeared





onsdag den 9. maj 2012

Comedy Zoo on Tour

Her til aften var jeg med Esther, Trine, Kenneth og Per inde på Skråen og se Comedy Zoo on Tour.

Martin Høgsted




Elias Ehlers



Simon Talbot



Det var en super sjov aften. Den af de tre, som jeg fandt mest sjov var Elias Ehlers. Han havde den samme sarkasme og irriterede holdning til de små ting i livet - som jeg kender aaaalt for godt. Hvorfor skal man bare smile til de små irriterende ting i hverdagen? Det var virkelig en genial aften.
Note til mig selv: gå til mere comedy. At grine så meget, at du har ondt i halsen bagefter, er godt for dig!


Har forresten også fået opdateret min hjemmeside.
Har lavet ALT om på min analoge side. Take a look.
www.sabrina.vraa.eu






torsdag den 3. maj 2012

Beautiful Smena

New boots, new camera


Lidt goods fra Sverige. Jeg købte støvlerne i Stockholm. Jeg er så glad for dem, de er så smukke og jeg bliver rigtig høj i dem :I
Kameraet 'Smena' havde en af højskolens elevers kæreste taget med fra Letland, fordi jeg gerne ville købe det. Det kostede mig 40 DDK og kan både tage almindelig B/W film, og farvefilm. Jeg har været igang med at teste det. Jeg er rigtig glad for jeg købte det. Det er et lille plastik kamera, som bare kan smides ned i tasken ~

Good news
Jeg skal til interview på Medieskolerne i Viborg. Et skridt nærmere fotografen. wuup.
Wish me luck ♥