Det nye år skal startes ud med planer om en masse gode
bøger.
I fredags var jeg i Bøger og Papir hvor jeg fik 3 bøger for 200,- Det er
altså bare lækkert, og de er alle hardback virkelig lækker kvalitet.
3 for
200,-
Tosserier - Halfdan Rasmussen
Udvalg af humoristiske nonsens-digte for voksne
indeholdende både kærlighedsdigte,
limericks og
satiriske og moraliserende digte med pointe.
Blev varm om
hjertet da jeg så den. Halfdan Rasmussen bringer mit indre barn frem. Dansk
historie, så den måtte jeg bare eje
Elleve
minutter - Paulo Coelho
Knust af
kærestesorg rejser smukke brasilianske Maria til Genève, hvor hun som
luksusprostitueret oplever sex
i mange varianter, før hun lærer hvad kærlighed er.
Paulo Coelho
er især kendt for at have skrevet Alkymisten. Jeg læste en af hans bøger, da
jeg gik på Media College, han skriver fantastisk, derfor glæder jeg mig til at
læse denne.
Askepot - Kristina Ohlsson
Fredrika
Bergman er ansat som akademisk uddannet efterforsker i politiet, hun føler sig
ilde tilpas og "drengene" har da også svært ved at acceptere hende.
Men lidt efter lidt får hun greb om en vanskelig sag om bortførte børn.
Endnu en
svensk krimi forfatterinde er på banen, og hendes bøger skulle efter signe være
skrevet rigtig godt. Jeg købte denne bog som en gave til min mor, fordi hun
elsker krimier. Hun gik igang med at læse den, dagen efter hun havde fået den,
og hun siger den er super god, og at jeg burde læse den. Så det overvejer jeg,
selvom jeg ikke er så god til krimier.
Marco Effekten - Jussi Adler-Olsen
Vi følger
her drengen Marco, der allerede fra en tidlig start bliver sporet ind på en
kriminel løbebane af sin onkel Zola. Zola har yderst kriminelle tendenser og
får på mystisk vis inddraget hele sin familie i sin kriminalitet, og Marcos liv
kommer i først i fare da han flygter fra familien der har planer om at operere
på ham, og Marco ved for meget om familien og dens metoder til at de kan lade
ham uset slippe væk.
Jeg fik
denne bog i julegave, og har kun hørt meget positive ting om Jussi Adler's måde
at skrive på, så jeg glæder mig meget til at bevæge mig ind i hans univers, og
se hvad han kan byde på.
Rygtet vil vide - Jill Mansell
Tilly
flygter fra et forlist kæresteforhold i London til en lille provinsby. Hun
ønsker at modstå byens berygtede kvindebedårer, Jack. Men flygter hun fra sit
livs kærlighed?
Min mor har
hørt denne som Lydbog og siger meget positive ting om den, hun syntes jeg skal
kaste mig over lydbøger, og måske vil dette blive en god start? Bogen skulle
være fyldt med kvindehumor, og en god læser. Jeg glæder mig allerede til at
komme igang med den, og håber at oplevelsen med lydbøger bliver god.